2022-01-20T00:00:00

Smurfit Kappa vinder 13 WorldStar Awards for sine bæredygtige og innovative emballageløsninger

Smurfit Kappa demonstrerer igen sit lederskab inden for innovative og bæredygtige emballageløsninger ved at vinde 13 WorldStar 2022 Awards.

Innovative løsninger, herunder banebrydende bølgepapemballage til transport af frisk fisk, et papirbaseret loftsarmatur, der erstatter metal- og plastikarmaturer og en pladsbesparende emballageløsning til konfekture, der er nem at samle, modtog alle tophæder ved 2022-prisuddellingen.

Drikkevarekategorien var et af de områder, hvor Smurfit Kappa strålede ved dette års prisuddeling. Den populære TopClip-emballageløsning, som er et bæredygtigt alternativ til krympefolien, som almindeligvis bruges til at samle multipakninger af dåser, vandt en pris. TopClip er en af Smurfit Kappas Better Planet Packaging- produktserier, som har høstet betydelig interesse fra virksomheder, der søger at reducere deres miljømæssige fodaftryk.

Smurfit Kappas arbejde inden for eCommerce blev også anerkendt med en emballage til gin og 'The BeeeerBox', en emballage til tre flasker eller dåser, der begge blev udvalgt som vindere af dommerpanelet.

En slående vinder i Point-of-Sale-kategorien var 'Winoteka Netto'-emballageløsningen til vin. Det fritstående display er lavet af bølgepap og inkluderer dekorative vinposer og kurve, som kunderne kan anvende til at pakke deres vin i.

I en kommentar til Smurfit Kappas succes sagde Saverio Mayer, CEO for Smurfit Kappa Europa: "Vi er glade og beærede over at være blevet anerkendt med 13 priser i denne prestigefyldte begivenhed i vores branche.

"At vinde dette antal priser er et vidnesbyrd om det hårde arbejde, talent og kreativitet hos vores folk her hos Smurfit Kappa, og repræsenterer vores forpligtelse til at skabe de mest innovative og bæredygtige emballageløsninger til vores kunder, selv når udfordringen er kompleks."

De 13 Smurfit Kappa-vindere stammer fra Brasilien, Tjekkiet, Tyskland, Mexico, Norge, Polen, Slovakiet og Sverige. WorldStar Global Packaging Awards-ceremonien finder sted i Milano i maj.

Smurfit Kappas 2022 World Star vindere

Brasilien

  • Jardim Botânico Gin eCommerce-emballage

Tjekkiet

  • TopClip multipack emballage
  • BeeeerBox eCommerce-emballage
  • Smuk Hubert emballage til varmepumpe

Tyskland

  • Emballage med fjedereffekt til farmaceutiske pumper / filtre

Mexico

  • Villeroy emballage til toilet
  • Edrington eCommerce-emballage
  • Upland Pet Food – emballage til dyrefoder

Norge

  • Emballage til frisk fisk

Polen

  • Winoteko Netto vin Point of Sale display

Slovakiet

  • Emballage til lamper

Sverige

  • Emballage til lysarmatur
  • Emballage og display til chokoladebar
 

 

BeeeerBox eCommerce pack

 

 

TopClip can multipack holder