Vi støtter Team Rynkeby og kampen for børn med kritiske sygdomme
Hos Smurfit Westrock er vi stolte af for andet år i træk at støtte Team Rynkeby som guldsponsor med en donation på 20.000 kr. Vores støtte går til en sag, der gør en reel forskel for børn med kritiske sygdomme og deres familier.
Team Rynkeby er et velgørenhedscykelhold med deltagere fra hele Norden og udlandet, som hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn ramt af alvorlig sygdom. I år består projektet af over 2.700 deltagere – ryttere og frivillige – fordelt på over 60 lokale hold i otte lande.
Den årlige tur til Paris finder sted fra den 5. til den 12. juli 2025 – en rejse på hele 1.300 kilometer, hvor deltagerne bruger sommerferien på at gøre en forskel for andre. Det kræver både styrke, sammenhold og dedikation – og vi har stor respekt for den indsats, rytterne og alle de frivillige yder.
I Danmark går de indsamlede midler til Børnecancerfonden og Børnelungefonden, som arbejder for at forbedre livet og fremtiden for børn ramt af kritisk sygdom.
"Team Rynkebys dedikation til og indsats for at hjælpe børn med kritiske sygdomme er prisværdig, og det er en stor glæde for os at kunne bidrage til deres vigtige mission. Hos Smurfit Westrock ønsker vi at bidrage til vores omverden, og Team Rynkebys indsats er en hjertesag, der hjælper børn og deres familier i svære og alvorlige situationer. Vi er taknemlige for at kunne være med til at bidrage til denne sag og ønsker de engagerede mennesker hos Team Rynkeby held og lykke på turen til Paris." — Michael Larsen, General Manager, Smurfit Westrock.
Op til afgangen havde vi fornøjelsen af at byde et af de lokale hold, Team Rynkeby Vestjylland, velkommen på vores lokation i Vejle, hvor de startede en af deres mange træningssessioner. Det var en inspirerende dag med stærkt fællesskab og stor vilje til at gøre en forskel.
Gennem de sidste 23 år har Team Rynkeby indsamlet mere end 700 millioner kroner til børn med kritisk sygdom – en bedrift, vi er stolte af at støtte.