2026-09-03T00:00:00

Smurfit Westrock er for tredje år i træk den mest vindende virksomhed ved ScanStar Awards

Tre priser anerkender innovative emballageløsninger til Fazer, Kjær & Sommerfeldt og KiiltoClean

Smurfit Westrock vinder tre priser ved ScanStar Awards for innovative emballageløsninger. Dermed er Smurfit Westrock for tredje år i træk den virksomhed, der modtager flest ScanStar priser ved konkurrencen.

ScanStar er en af Nordens førende emballagekonkurrencer og anerkender hvert år emballageløsninger, der udmærker sig inden for blandt andet innovation, funktionalitet, design og bæredygtighed. De tre vindende løsninger fra Smurfit Westrock viser, hvordan gennemtænkt emballagedesign kan skabe værdi på tværs af hele værdikæden – fra produktion og transport til butik og forbruger.

Innovativ displayløsning til Fazers Dumle chokoladebarer

Den første ScanStar award går til en ny displayløsning udviklet til Fazer og deres populære Dumle chokoladebarer, der gør op med en traditionel og mere kompleks konstruktion. Det nye design er både stærkere, mere stabilt og markant hurtigere at samle i butikken. Displayet kan samles på cirka 15 sekunder – mod mere end ét minut for den tidligere løsning – og er samtidig optimeret til transport, hvor pladsen udnyttes mere effektivt.

Eksklusiv vinemballage til Kjær & Sommerfeldt

Den anden ScanStar award går til en eksklusiv vinemballage udviklet i tæt samarbejde med Kjær & Sommerfeldt. Målet var at skabe en komplet serie af gaveæsker til henholdsvis 1, 2, 3 og 6 vinflasker, der matcher vinhandlerens premiumpositionering uden at gå på kompromis med funktionalitet og styrke.

Emballagen kombinerer et eksklusivt udtryk med en robust konstruktion, der beskytter de tunge glasflasker gennem hele forsyningskæden. Overfladen er behandlet med soft-touch-lak, mens den karakteristiske K&S-typografi og sølvlogo er fremhævet med forskellige lakeringer, der giver emballagen et raffineret udtryk. Funktionaliteten er ligeledes tænkt ind i designet. Et stærkt bærehåndtag i stof sikrer nem håndtering, mens forstærkede huller øger styrken. 

2-i-1 shelf-ready emballage til KiiltoClean

For KiiltoClean har Smurfit Westrock erstattet en traditionel todelt emballageløsning med én integreret shelf-ready emballage til cremer. 
Ved at integrere indlægget direkte i bølgepapemballagen reduceres materialeforbruget og antallet af arbejdsgange. Samtidig kan emballagen hurtigt omdannes til et display på hylden, hvilket gør opfyldning nemmere for butikspersonalet og sikrer en stærk præsentation af produkterne.

Innovation, effektivitet og bæredygtighed i fokus

For Per Frederiksen, CEO hos Smurfit Westrock Scandinavia, er de tre priser en stærk anerkendelse af virksomhedens fokus på innovation og værdiskabende emballageløsninger. “Vi er meget stolte af igen at kunne modtage tre ScanStar priser og dermed for tredje år i træk være den mest vindende virksomhed ved konkurrencen. Det er en anerkendelse af vores medarbejderes evne til at tænke innovativt og udvikle løsninger, der gør en reel forskel for vores kunder. De tre vinderløsninger viser på hver deres måde, hvordan vi kan kombinere design, funktionalitet, effektivitet og bæredygtighed for at skabe emballage, der fungerer i den virkelige verden.”

Johnny Scarlett, Sales, Marketing & Innovation Director hos Smurfit Westrock Scandinavia, fremhæver især det tætte samarbejde med kunderne som en afgørende del af udviklingsprocessen.
“De bedste emballageløsninger opstår, når vi forstår kundens udfordringer helt ned i detaljen og udvikler løsningen sammen med kunden. De tre ScanStar vindere er gode eksempler på netop dette. Uanset om det handler om at gøre et display hurtigere at samle, skabe en mere eksklusiv gaveoplevelse eller reducere kompleksiteten i en shelf-ready løsning, handler det om at finde smartere måder at skabe værdi på gennem emballagen.”

De tre ScanStar awards understreger Smurfit Westrocks ambition om at udvikle emballageløsninger, der ikke blot beskytter og præsenterer produkter, men samtidig optimerer processer, styrker kundeoplevelsen og skaber værdi gennem hele værdikæden.

ScanStar Awards