Historisk milepæl: Smurfit Westrock Danmark fejrer 60-års jubilæum for Bodil Berthelsen
2025-05-01T00:00:00

Historisk milepæl: Smurfit Westrock Danmark fejrer 60-års jubilæum for Bodil Berthelsen

Historisk milepæl: Smurfit Westrock Danmark fejrer 60-års jubilæum for Bodil Berthelsen

Den 1. maj 2025 kan Smurfit Westrock Danmark fejre en historisk milepæl: For første gang i virksomhedens 73-årige historie markeres et 60-års jubilæum. Konsulent Bodil Berthelsen kan se tilbage på en helt enestående karriere, hvor hun gennem seks årtier har ydet en imponerende indsats for virksomheden. 

Bodil Berthelsen begyndte sin rejse i 1965 som elev i Dansk Kraftemballage, som virksomheden dengang hed. Siden har hendes talent, gåpåmod og engagement ført hende til en række nøglepositioner – fra bogholderiassistent til regnskabschef, økonomichef og Sourcing Manager. Siden 2011 har hun arbejdet som konsulent, hvor hun har haft ansvaret for blandt andet leasing, forsikringer, bygningsdrift og en lang række projektopgaver.

I løbet af de 60 år har Bodil været kendt for sin faglige kompetence og sit ukuelige engagement. Hun har med stor professionalisme og energi mødt både små og store udfordringer, hvilket har gjort hende til en værdsat og respekteret kollega gennem årene. Hendes evne til at skabe resultater og finde løsninger på komplekse problemstillinger er blevet anerkendt på alle niveauer af organisationen.

"At have været en del af Smurfit Westrock i 60 år er en helt enestående præstation, som vi er meget stolte af. Bodil er et forbillede for os alle. Hendes dedikation, hendes engagement og hendes konstante positive energi har ikke kun haft stor indflydelse på virksomheden, men også på alle os, der har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med hende," udtaler Ulrik Bay, CFO for Smurfit Westrock Skandinavien.

Selv i mødet med svære personlige udfordringer, herunder en alvorlig sygdom, har Bodil bevaret sin livsglæde og vilje til at skabe resultater. Hendes evne til at forblive positiv og engageret både på arbejdet og i lokalsamfundet er noget, der har inspireret og motiveret både kolleger og ledelse.

Bodil Berthelsens 60-års jubilæum fejres med en åben reception torsdag den 8. maj 2025 fra kl. 13.00 til 15.00 Smurfit Westrock på Jens Holms Vej 51 i Kolding. Alle nuværende og tidligere kolleger samt samarbejdspartnere er velkomne til at deltage i fejringen af en helt særlig kollega og personlighed.

Anniversary