Smurfit Westrock sætter standarden med flest priser ved ScanStar 2025
Smurfit Westrock har vundet hele fem ScanStar Awards 2025 for sine innovative og bæredygtige emballageløsninger. Priserne uddeles årligt af Scandinavian Packaging Association og gives til emballager, der udmærker sig inden for design, funktionalitet og bæredygtighed.
Hver af de fem prisvindende løsninger viser, hvordan vi omsætter kundernes behov og udfordringer til kreative og innovative emballageløsninger, der både opfylder kundernes behov og skaber reel værdi.
Johnny Scarlett, Sales, Marketing and Innovation Director hos Smurfit Westrock Skandinavien, siger: "Hver af de fem prisvindende løsninger viser, hvordan vores designteams omsætter kundernes behov og komplekse udfordringer til innovative emballageløsninger. Det er inspirerende at se, hvordan vores kreativitet og innovation skaber emballage, der både beskytter produkterne og leverer en unik oplevelse for slutbrugeren."
Innovation er kernen i Smurfit Westrocks DNA. Virksomheden udvikler emballager, der ikke blot beskytter produkter og optimerer logistikken, men også fremmer bæredygtighed og skaber reel værdi for kunderne. For Smurfit Westrock handler innovation ikke kun om nye idéer – det handler om løsninger, der gør en konkret forskel for miljøet, for kunderne og for slutforbrugeren.
- Lille Blad – En fugtbestandig transportemballage til microgreens, der sikrer friskhed og holdbarhed gennem hele forsyningskæden.
- Stauning Whisky – En papbaseret emballageløsning, der kan rumme og beskytte to flasker whisky, samtidig med at den fortæller en historie og skaber en premium unboxing-oplevelse. Emballagen åbnes som en bog og kombinerer bæredygtighed, funktionalitet og et unikt, iøjnefaldende design.
- Orkla Snacks – En 2-i-1 kasse, der fungerer både som transportemballage og hyldedisplay til Orklas New Energy chokoladebarer. Takket være et gennemtænkt design kan kassen lukkes uden tape i top og bund, hvilket reducerer materiale forbrug, forenkler håndtering og styrker det visuelle udtryk på hylden.
- Nestlé – Et fleksibelt display, hvor den øverste hylde kan lægges ned under transport og rejses igen i butikken. Løsningen blev udviklet for at overholde højdebegrænsninger hos en af Nestlés kunder, uden at gå på kompromis med antallet af produkter eller deres synlighed i butikken.
- Kamstrup – Et harmonika-lignende indlæg, der kan rumme forskellige komponenter og samles på få sekunder. Konstruktionen består af få dele, hvilket sparer tid i pakkeprocessen og sikrer, at komponenterne ligger stabilt og sikkert under transport.
Per Frederiksen, CEO hos Smurfit Westrock Skandinavien, siger: ”At modtage fem ScanStar Awards er en anerkendelse af hele organisationens engagement og kreativitet. Priserne understreger vores evne til at skabe emballager, der både er bæredygtige, funktionelle og bidrager til forbedrede resultater for kunderne, samtidig med at de reducerer belastningen af miljøet.”