Smurfit Kappa investerer i grøn energi på spansk papirfabrik
Solpaneler skal reducere CO2-udledningen på Sanguesa papirfabrikken
Smurfit Kappa har annonceret en investering på 6 millioner euro på Sanguesa papirfabrik i Spanien, som indeholder opførelse og installation af op til 12.000 solpaneler på jorden ved siden af møllen. Solpanelerne vil reducerer CO2-emissionerne med over 3.200 tons årligt og give betydelige omkostningsbesparelser.
Når panelerne er i drift, anslås det, at panelerne vil generere mere end 10 GWh strøm årligt, hvilket vil reducere det nuværende eksterne elforbrug og afhængighed med 7 %.
Det spanske solenergiprojekt er det seneste for Smurfit Kappa, som har lanceret lignende initiativer på andre fabrikker i Spanien, Colombia og Mexico for at generere bæredygtig energi.
Fabrikken i Sanguesa er en af Smurfit Kappas vigtigste fabrikker, der producerer let MG-kraftpapir, et produkt, der i vid udstrækning anvendes på tværs af industri- og forbrugermarkeder inden for produkter som indkøbsposer og indpakningspapir. Fabrikkens kunder omfatter nogle af Europas største brands.
I en kommentar til meddelelsen sagde Reinhard Reiter, CEO for Smurfit Kappas Virgin Fibre Cluster: "Denne investering i at udnytte en anden vedvarende energikilde er et bevis på Smurfit Kappas engagement indenfor bæredygtighed og vores ønske om at foretage reelle miljøændringer på et praktisk niveau. Gennem samarbejde og hårdt arbejde kan vi sammen gøre alle aspekter af vores aktiviteter så bæredygtige som muligt i vores rejse mod net zero."
Pedro Mendarozketa, General Manager for Smurfit Kappa Sanguesa, tilføjede: "Vi er glade for officielt at kunne annoncere solpanelinvesteringen på vores papirfabrik i Sanguesa. Solpanelerne vil gøre os i stand til at generere bæredygtig energi, reducere vores samlede eksterne energiforbrug og reducere vores CO2-emissioner. Vi ser frem til officielt at afsløre solpanelerne senere på året."
Byggeriet af solcellerne forventes afsluttet i slutningen af sommeren 2023.
STAY INFORMED
Sign up to get the latest news from Smurfit Kappa