EU Rådet bør støtte Europas cirkulære økonomi
2023-12-14T00:00:00

EU Rådet bør støtte Europas cirkulære økonomi

Smurfit Kappa, en global leder inden for bæredygtig emballage, og interesseorganisationen for tryk- og papirindustrien, Two Sides, støtter fuldt ud EU’s forordning om emballage- og emballageaffaldsreguleringen (PPWR) som en del af EU’s Green Deal.  

Lovgivningen står over for et afgørende øjeblik på EU’s Miljøministerråd den 18. december. Rådet skal beslutte, om det støtter Europa-Parlamentet i anerkendelsen af, at genbrug og genanvendelsessystemer går hånd i hånd til gavn for et grønnere Europa. 

Den europæiske papindustri har i årtier haft det bedste genanvendelsessystem af alle emballagematerialer. Den samlede produktion af bølgepap i EU er mere end 30 millioner tons om året, hvoraf over 90 procent genanvendes.

En papkasse kan genanvendes op til 25 gange, hvilket gør det til det mest genanvendte emballagemateriale i Europa. Og når den ikke genanvendes, er den stadig 100% biologisk nedbrydelig, hvilket betyder, at den forsvinder i naturen inden for fire måneder, modsat andre ikke-genanvendelige materialer.

Jonathan Tame, administrerende direktør for Two Sides, udtalte: "De fleste af de anvendte papkasser i detailforsyningskæden ender ikke som affald. Gennem et cirkulært system, der strækker sig fra detailhandler til genanvendelsesprocessen, indsamles disse kasser fra supermarkeder og returneres ofte til papirfabrikker inden for 14 dage. Her bliver de genanvendt og omdannet til ny emballage”.

Saverio Mayer, CEO for Smurfit Kappa Europe, kommenterede: "Papkasseindustrien er en frontløber i at fremme Europas grønne omstilling med et produkt, der er 100% genanvendeligt, fornybart og biologisk nedbrydeligt.

"EU-Parlamentet har anerkendt, at genbrug og genanvendelse af emballage supplerer hinanden, og robuste genanvendelsessystemer, der har eksisteret i årtier og drives af hundredvis af små og mellemstore europæiske virksomheder, er hjørnesten i EU's politikker for miljømæssig bæredygtighed.

"Vi opfordrer Miljøministerrådet til at følge trop og støtte Europas cirkulære økonomi, ligesom de gjorde tilbage i 2020. Det er vigtigt at få dette rigtigt, fordi det, der står på spil, er EU's grønne omstilling".

Europa-Parlamentets nylige historiske beslutning om dets banebrydende lovgivning (PPWR) fører Europa hen imod en virkelig cirkulær økonomi, efter EU-Kommissionens forslag sidste år. Tilbage i 2020 bifaldt EU-Rådet allerede hensigten om, at al emballage skal være genanvendelig eller genbrugelig inden 2030.