Field of Dreams Cork
Smurfit Westrock teamet i Cork, Irland, havde fornylig fornøjelsen af at være værter for et særligt besøg på deres fabrik, hvor de bød velkomment til elever fra Ready-to-Work klassen under Down Syndrome Cork's Field of Dreams initiativ.
The Field of Dreams programmet tilbyder læringsmuligheder for voksne med Downs syndrom. Målet er at styrke deres selvstændighed og muligheder for beskæftigelse gennem målrettet undervisning og praktisk jobtræning. Resultaterne taler for sig selv – flere deltagere har fået adgang til arbejde i lokalsamfundet, og programmet bidrager samtidig til øget forståelse og accept af mennesker med Downs syndrom i samfundet.
Under besøget fik eleverne en guidet rundvisning på Smurfit Westrock Corks fabrik og mulighed for at lære om produktionsprocesserne gennem dialog og aktiv deltagelse.
Et særligt inspirerende øjeblik opstod, da Michael, medarbejder hos Smurfit Westrock Cork og tidligere deltager i Ready-to-Work klassen i 2021, stolt præsenterede sit arbejde på fabriksgulvet. Michael har i tre år haft en vigtig rolle i montageafdelingen og er en værdsat del af teamet. Han delte glædeligt sine erfaringer og gav eleverne et unikt indblik i sit arbejde.
Elevernes engagement og smittende glæde gjorde besøget til en stor oplevelse for alle parter. Det bekræftede endnu engang Smurfit Westrocks stærke engagement i inklusion på arbejdspladsen.
Hos Smurfit Westrock er vi dybt engagerede i at gøre en positiv forskel i de lokalsamfund, som vi er en del af. Hvert år bidrager vores medarbejdere generøst med deres tid, energi og kompetencer for at støtte udsatte grupper, fremme trivsel og inspirere fremtidige generationer.