XL Balloner havde brug for en emballageløsning, der kunne beskytte de skrøbelige, heliumfyldte balloner under transport. Oppustede balloner kræver forsigtig håndtering, og selv mindre skader kan påvirke både kundeoplevelsen og det særlige øjeblik, som gaven skal skabe. Opgaven var derfor at udvikle en robust kasse, der kunne holde ballonerne sikkert på plads under transport og samtidig afspejle den glæde, forventning og personlige omtanke, der følger med hver levering.