Som mange andre websteder bruger vi cookies, og vi gemmer disse cookies på din computer. Disse cookies bruges til at forbedre vores websted og yde en mere personlig service til dig både på webstedet og gennem andre medier. Du kan finde flere oplysninger i vores Cookies-politik.

Det lader til, at du bruger en forældet browser. For at se dette websted i en bedre udgave skal du downloade en opdateret browser  (IE8+ eller senere, Firefox, Google Chrome eller Apple Safari).

Smurfit Kappa afholder sundheds- og sikkerhedsarrangement på alle sine fabrikker verden over

​28. april 2018 


Smurfit Kappa afholder sundheds- og sikkerhedsarrangement på alle sine fabrikker verden over  

Smurfit Kappa Group holder sit årlige sundheds- og sikkerhedsarrangement på alle 370 fabrikker spredt på 35 lande. Arrangementet finder sted i forbindelse med den internationale arbejdsmiljødag, som i år afholdes den 28. april i hele verden.

I slutningen af april og første halvdel af maj bruger alle medarbejdere hos Smurfit Kappa en dag på at deltage i aktiviteter, der drejer sig om at have fokus på de bedste og mest sikre arbejdsmetoder, sikkerhedsniveauet og alle de muligheder, der gør virksomheden til et endnu mere sikkert sted at arbejde.

Til dette års globale sundheds- og sikkerhedskampagne har Smurfit Kappa valgt emnet "Sikkerhed for livet", som anerkender, at sikre arbejdsmetoder er nøglen til en indholdsrig tilværelse, og som har til formål at forbedre medarbejdernes allerede høje bevidsthed om sikkerhed.

Kampagnen ‘Safety for Life’ har fokus på seks potentielle risikoområder for medarbejderne på arbejdspladsen, heriblandt:

    • Energiisolering
  • Kontakt med kørende maskiner
  • Mennesker og køretøjer
  •  Lagre og baggårde
  • Arbejde i højden
  • Styring af eksterne håndværkere

Der er udarbejdet forskelligt kommunikationsmateriale inkl. videoer, plakater og opslag på de sociale medier for at understrege, at ingen opgave er så vigtig, at den ikke kan udføres sikkert.

Politik samt driftsmæssige procedurer både på regionalt og lokalt plan skal støtte kampagnen for at sikre en hurtig og succesrig implementering på alle Smurfit Kappas fabrikker.

Tony Smurfit, Group CEO, udtaler: "Sikkerhed er en værdi, der understøtter alle aspekter ved vores arbejde, og hos Smurfit Kappa mener vi, at ingen opgave er så vigtig, at den ikke kan udføres sikkert.

Vi arbejder hårdt hver eneste dag, men det vigtigste er, at vi kommer sikkert hjem til dem, vi holder af."

Gianluca Castellini, Group VP Human Resources, tilføjer: "Vores årlige sundheds- og sikkerhedsarrangement er blevet godt modtaget af vores medarbejdere, entreprenører og deres familier.

Det er en glimrende mulighed for at standse op og tænke over, hvor sikkert vi udfører vores daglige arbejde, og hvordan det kan påvirke vores liv på og uden for arbejdspladsen."

De lokale aktiviteter til sundheds-og sikkerhedsarrangementet i Europa og USA omfatter blandt andet:

 
  • Sikkerhedsdemonstrationer og -kurser

  • Råd fra sikkerhedseksperter

  • Førstehjælpskurser

  • Sundhedstjek

  • Velværeaktiviteter

  • Familiedage på fabrikken

 

Smurfit Kappa afholder sundheds- og sikkerhedsarrangement på alle sine fabrikker verden over