Skovbrug

 

Al papirbaseret emballage er fremstillet af træfibre, et naturligt og genanvendeligt råmateriale. 

Inden for Smurfit Kappa stammer 75% af de fibre, vi bruger, fra genbrugskilder, og blot 25% kommer direkte fra ubearbejdet træ.

Vi har utroligt strenge standarder for at garantere, at alt træ, der leveres til vores papirmassefabrikker (nye fibre), opfylder de højeste etiske standarder.  Vi har udviklet en konsekvent tilgang til vores træforsyning, enten gennem direkte plantager (som i Latinamerika) eller gennem et netværk af betroede og certificerede leverandører (Europa). Chain of Custody-certificering (FSC eller PEFC) findes på de fleste af vores fabrikker og skovaktiviteter, og 100% overholdelse er et klart mål.

Alt vores træ kommer fra dyrkede skove (i modsætning til naturlig skov). Til papirfremstilling bruger vi primært træ, der er uegnet til andre industrielle applikationer og derfor virker som et alternativ til andre ansvarlige former for skovbrug. Vores træ stammer hovedsageligt fra tre slags kilder:

  • Modne trætoppe og -grene (stammerne kommer til savværk).
  • Savværksaffald (plader, splinter og støv) - fra bygge- og tømmerindustrien.
  • Skovudtynding - træer, der ikke er fuldt udviklede, og som fjernes fra dyrkede skove for at give de tilbageværende træer mulighed for en sund vækst.

Vores bæredygtige indkøbspolitik beskriver vores adfærdskodeks, hvad angår alle forsyninger af træprodukter, hvad enten de stammer fra vores egne skove eller købes fra tredjepartsleverandører. Denne generelle politik gøres gældende i alle de lande, hvor vi driver forretning:

Colombia
Vores største, ejede skovplantager er i Colombia, hvor vi har 69.500 hektar, hvoraf 64% er kommercielle plantager, 31% er beskyttet naturlig skov, og 5% er til infrastruktur.
 
Vores bestræbelser har hældet mod genetisk forbedring af de arter, vi planter (fyrretræ og eukalyptus), deres beskyttelse af plantesundhed og best practices for planteskoler og skovbrug, som muliggør større produktivitet på den mindste smule land. Der bruges ikke genetisk modificerede organismer (GMO'er). Siden 2003 er vores colombianske skov blevet drevet under et forvaltningssystem, der er blevet certificeret i henhold til Forest Stewardship Council (FSC).  

Venezuela
Vi ejer 35.000 hektar skov, hvoraf 60 % er kommercielle plantager, og 40 % er naturlige reservater.  De primære arter, der fældes i kommercielle plantager, er afarter af eukalyptus, fyrretræ og gmelina arborea.  En del bruges desuden til forskning og udvikling såsom skovbrug, plantageforvaltning, skovbeskyttelse og forskning.

Skovplantagerne i Venezuela er endnu ikke blevet certificeret, men praktiserer best practice på området, og vil søge certificeringer, når lokale omstændigheder tillader det.  

Spanien
Vi arbejder under et bæredygtigt skovforvaltningssystem, der er blevet certificeret i henhold til Programme for the Endorsement of Forest Certification (PEFC). Central Forestal, en dedikeret skovbrugsvirksomhed, har siden 1968 taget sig af forholdet med skovejere, forsyner vores papirfabrikker i Spanien samt regionens savværk, som samtidig leverer deres affaldsprodukter til vores papirfabrikker og sikrer fuld overholdelse af Smurfit Kappa-koncernens principper. Deres chain of custody er certificeret efter PEFC- og FSC-systemer. 
 
Frankrig 
Aquitaine-skoven med strandfyr dækker 0,9 millioner hektar. Denne dyrkede skov tilhører private ejere.  Den forvaltes på en bæredygtig måde og er certificeret PEFC- og FSC-kontrolleret træ.
 
Smurfit Kappa Comptoir du Pin, en dedikeret skovbrugsvirksomhed, har samarbejdet med de private ejere og skovforskningsinstitutterne i mere end 60 år for at forbedre skovkonkurrencedygtigheden, hvad angår genetik, beskyttelse af plantesundhed og fældningsmetoder.

Siden 2010 har Smurfit Kappa Comptoir du Pin udviklet en måde til at generere varme og elektricitet fra træstubbe 

FSC og PEFC
Vi anerkender og udnytter de to store internationale skovcertificeringsordninger, The Forest Stewardship Council (FSC®) og The Programme for the Endorsement of Forest Certification (PEFC™).