Hvad kan vi hjælpe dig med?

Case Study - Skovbrug

 

Troværdighed via ekstern certificering

Et af Smurfit Kappas vigtigste fokusområder er at sikre kunderne, at de fibre, der bruges i vores emballageløsninger, kommer fra bæredygtige kilder. Den mest pålidelige måde at gøre dette lige nu er ved at deltage i skovforvaltning og i forbindelse med chain of custody-certificering. Vi tager ekstern certificering meget alvorligt og undersøger det grundigt.

Uvildig certificering

Control Union Certifications er et af de revisionsorganer, der certificerer Smurfit Kappas chain of custody-styringssystemer. James Schadenberg, der er Program Manager for deres globale netværk af certificeringseksperter og -auditorer, forklarer, hvad rollen som ekstern kontrollant indebærer: ‘Det er vores opgave at være en uafhængig part, der inspicerer og kontrollerer, hvorvidt en organisation overholder en certificeringsstandard. Vi er ikke en del af projektet eller af den certificerede organisation. Det er vores rolle at være uvildige og overholde de specificerede krav i standarden.’ 

Kvalitetssikring

Takket være audits foretaget af uafhængige tredjeparter gives der tilstrækkelig garanti for at sikre lige vilkår for alle de organisationer, der ønsker certificering. Kort sagt, så fjerner deltagelse af tredjepart muligheden for korruption i et system og fungerer som kvalitetssikring for alle interessenter. Smurfit Kappa har arbejdet med Control Union siden lanceringen af det første skovcertificeringsprogram i 2008. Dette omfatter certificering af Smurfit Kappas aktiviteter iht. FSC- og PEFC-standarder i Østrig, Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland og Spanien. 

Forpligtelser på tværs af virksomheden

‘Resultaterne fra vores regelmæssigt audits har vist en god udvikling i løbet af årene’ udtaler Schadenberg. ‘Smurfit Kappa skiller sig ud, hvad angår virksomhedens tekniske forståelse af sine standarder og i sin tilsvarende interne fremgang. Virksomheden har været hurtig til at tilpasse sine systemer til ændringerne i standarderne, hvilket har været muliggjort af et solidt styringssystem. Smurfit Kappa forsøger altid at være forud for udviklingen.’ 

For at illustrere de seneste fremskridt har Smurfit Kappa udviklet et internt auditredskab, der hjælper til at følge op på audits på de forskellige fabrikker. Dette nye redskab vil også være til fordel for den eksterne auditør. ‘Dette er en glimrende måde at fremme god praksis på i en virksomhed, at vise forpligtelse i forhold til egne mål og som i dette tilfælde at fremme bæredygtig skovforvaltning generelt’, afslutter Schadenberg.