Som mange andre websteder bruger vi cookies, og vi gemmer disse cookies på din computer. Disse cookies bruges til at forbedre vores websted og yde en mere personlig service til dig både på webstedet og gennem andre medier. Du kan finde flere oplysninger i vores Cookies-politik.

Det lader til, at du bruger en forældet browser. For at se dette websted i en bedre udgave skal du downloade en opdateret browser  (IE8+ eller senere, Firefox, Google Chrome eller Apple Safari).

Smurfit Kappa vinder to Global 2013 PPI-priser

​16. december 2013 

Smurfit Kappa blev anerkendt for sit engagement inden for bæredygtighed og derfor tildelt priserne Bio Strategy of the Year og Mill Manager of the Year ved PPI-prisuddelingen, som fandt sted den 11. december i Dubai. 

De to priser forstærker gruppens globale position som en af de førende virksomheder i sektoren for papirbaseret emballage og viser endnu engang virksomhedens fortsatte stræben efter de mest optimale resultater.

Gary McGann, Group Chief Executive Officer, udtaler: "Disse priser demonstrerer Smurfit Kappas engagement i at levere bæredygtige papirbaserede emballageløsninger til vores kunder, samtidig med at vi udviser respekt for de samfund, vi driver virksomhed i, og for det overordnede miljø."

PPI Awards blev uddelt første gang i 2009 og er de eneste priser, der uddeles til virksomheder, fabrikker og enkeltpersoner, som arbejder inden for træmasse-, papir- og emballagesektoren.

Mill Manager of the Year – Jo Cox, Roermond Papier, Holland

Smurfit Kappa Roermond Papier er den største papirfabrik der producerer genbrugs container board i gruppen og en af de største i Europa. Under Jo Cox' administration har den udviklet sig til en papirfabrik med robuste værdier, enestående resultater og engagerede medarbejdere, som går op i at levere høj kvalitet og bæredygtige produkter. Papirfabrikkens succes kan ses i form af dens fortsatte produktionsvækst, stærke driftsresultater og kundernes anerkendelse af virksomheden som en leverandør af bæredygtig papir til emballageindustrien.

Bio Strategy of the Year – Roermond, Holland

Smurfit Kappa Roermond Papier blev anerkendt for at udvikle en effektiv strategi for bæredygtighed, hvor de skaber værdifulde løsninger for stort set alt restmateriale fra fabrikken. Papirfabrikken skaber værdi via en unik proces, hvor dens brændbare rester konverteres til ca. 15.000 ton kalorierige (bio-)brændselspiller (Rofire®), hvilket fører til markante reduktioner af de årlige CO2-emissioner fra fossile brændstoffer.   På nuværende tidspunkt konverteres 99,5 % af papirfabrikkens råmaterialer til værdifulde og nyttige produkter.

Smurfit Kappa vinder to Global 2013 PPI-priser