Experience Centres

 

Vores globale Experience Centres giver os mulighed for at dele vores viden med kunderne og hjælper dem samtidig til at opnå en ægte forretningsværdi fra praktisk erfaring. 

Der er 24 Smurfit Kappa Experience Centres over hele verden. Kunderne kommer for at opleve, hvordan papir og emballage kan opfylde deres forretningsbehov, lære fra førende adfærdsmæssig viden, analysere tendenser inden for forsyningskæden og se vores avancerede designværktøjer til papir og emballage.      

Seks måder, hvorpå du kan få gavn af et besøg

1. Hold øje med produktets virkelige effekt

Hvert Experience Centre er fuldt udstyret med vores Shelf Viewer værktøj, en interaktiv touchskærm-database med næsten 70.000 billeder af hylder hos forskellige detailhandlere over hele verden. Vi ser på hyldernes udformning og opsætning, så vi kan se, hvordan du kan forbedre dit produkts effekt inden for kategorien, ligesom vi vurderer synligheden og mærkevaregenkendelsen for konkurrenternes produkter i forhold til dine. 

2. Få eksklusiv adgang til vores viden, der er førende på markedet

Vi har indsamlet tilbundsgående data for alle områder inden for emballage i vores branche i mange år, og når du besøger et af vores Experience Centres, kan du få eksklusiv adgang til viden inden for et hvilket som helst emne, der interesserer dig, via vores Innobox stationer. Brug de interaktive touchskærme til at undersøge og analysere tendenser, se case studies og oplysninger om alt fra forsyningskædelogistik til designs af butiksdisplays. 

3. Se prototypen på din emballage på markedet

Butiksoplevelsen varer i gennemsnit 20 minutter. Kunderne foretager i gennemsnit 15 køb pr. butiksbesøg og vælger hvert produkt på kun 12 sekunder. Derfor er det yderst vigtigt, at dit emballagedesign er rigtigt. 

Men det er dyrt at udvikle og trykke alternative emballagedesigns og vurdere deres placering i butikken. Vores Store Visualiser giver dig mulighed for at se dine emballageprototyper i et simuleret butiksmiljø, så du kan vurdere, hvordan de tager sig ud på hylden, inden du beslutter dig for at investere i nyt tryk. 

4. Arbejd med os, så du kan finde nye måder til at forbedre din emballage

Tag dig tid til at vurdere din egen emballage i vores inspirations- og brainstorm-rum. Vi kan hjælpe dig til at se, hvordan små ændringer som emballagedesign, materialesammensætning eller palletering kan få en stor virkning på salget. Hvis du føler dig inspireret af særlige case studies eller eksempler, kan vi hjælpe dig med at skabe et "moodboard" af løsninger, som du gerne vil undersøge nærmere. 

5. Lær af vores succeser – og vores fejl

I vores ISTA-certificerede laboratorium udfører vi omfattende tests af papir, pap og emballagens effekt gennem forsyningskæden. Vores eksperter stresstester emballage i mange forskellige transportsimuleringer og klimaer, og denne indsigt i logistikmæssige aspekter demonstreres for dig og giver oplysninger om din egen emballages design og optimering. 

6. Få inspiration fra vores udstilling 

Prøv at anskue tingene fra et andet perspektiv ved at se på vores udstilling af emballager, der indeholder eksempler fra mange forskellige brancher i hele verden – sammen med de resultater, de har leveret. Fra vores designs, der har vundet Red Dot Award, videre til vores førende bæredygtige innovationer som Rofire brændstofpiller, se om vores udstilling kan inspirere dig til nye ideer, der kan hjælpe til at opbygge din forretning

Besøg os

Hvis du allerede er kunde hos os, og du er interesseret i at tage en tur i et af vores Experience Centres, så tag kontakt til din sædvanlige kontaktperson. Hvis du ikke er kunde, bedes du klikke på "kontakt os" på knappen nedenfor og udfylde dine oplysninger, så vi kan arrangere et besøg.

 

Kontakt os