Som mange andre websteder bruger vi cookies, og vi gemmer disse cookies på din computer. Disse cookies bruges til at forbedre vores websted og yde en mere personlig service til dig både på webstedet og gennem andre medier. Du kan finde flere oplysninger i vores Cookies-politik.

Det lader til, at du bruger en forældet browser. For at se dette websted i en bedre udgave skal du downloade en opdateret browser  (IE8+ eller senere, Firefox, Google Chrome eller Apple Safari).

Michael

General Manager, Danmark

Michael Larsen.jpg

Smurfit Kappa har i stor grad udviklet mit syn  på at drive virksomhed

 

 

Hvorfor valgte jeg Smurfit Kappa?

Jeg har altid vidst, at jeg ville arbejde med økonomi og er af natur en “talnørd”. Muligheden for at realisere min drøm kom i 2000, da der var en ledig stilling som elev hos SKG. På det tidspunkt havde jeg aldrig forestillet mig, at min ansættelse hos Smurfit Kappa ville lede mig til mit nuværende job, som har udviklet sig til stort set at omfatte alle aspekter af virksomheden, hvilket jeg er meget taknemmelig for.

Mit karriereforløb I virksomheden

Jeg startede min karriere hos Smurfit Kappa som økonomielev i oktober 2000 og afsluttede dette forløb 2 år senere. Herefter blev jeg ansat som plant controller med ansvar for ”box-plant” i SK Kolding, indtil jeg i oktober 2006 blev business controller for SK Danmark på landeniveau. En ny mulighed viste sig i november 2007, da jeg blev personlig assistent for Ole Møller Hansen, CEO i Nordic West. Senest er jeg – i forlængelse af min rolle som personlig assistent – blevet Business Development Manager med ansvar for Nordic West.

Hvilke arbejdsopgaver har jeg i øjeblikket?

Mit nuværende arbejde indeholder en del forskellige områder i virksomheden. Mit job er stadig tæt knyttet til min baggrund fra økonomi i form af at indsamle informationer til ledelsen, rapportering og udarbejdelse af analyser. Derudover har jeg ansvar for papirindkøb til de danske selskaber, samtidig arbejder jeg med projekter på tværs af organisationen bl.a. projekter til at forbedre produktionen, produktpriser, optimering af vore produktionsprocesser og diverse ad-hoc opgaver som f.eks. omstrukturering, cost take out og CapEX-projekter. 

Hvad har været min bedste erfaring hos Smurfit Kappa?

Det er at lære og opnå en meget grundig forståelse af en virksomhed. I løbet af min karriere hos SKG er jeg blevet meget involveret i næsten alle mulige aspekter i virksomheden, hvilket jeg føler mig privilegeret over. Dette har udviklet min virksomhedsforståelse på en måde, som man ikke kan opnå via skole og uddannelse. Det er vigtigt for mig at understrege dette som en utrolig værdifuld og berigende oplevelse, at jeg løbende bliver involveret i forskellige projekter.

Hvordan ser en typisk arbejdsuge ud for mig?

Generelt er mandage besat af møder – specielt af det ugentlige ledelsesmøde med det danske Excom, hvor produktionsevnen, opfølgning på det ugentlige produktionsantal samt effektivitet, H&S-anliggender, kunder- og salgsaktivitet mm bliver gennemgået.

Næste dag kan blive tilbragt på kontoret med udarbejdelse af analyser og forberedelse af projektarbejde. Onsdage står tit på besøg i selskaberne med gennemgang og diskussion af forskellige projekter f.eks. SMED-træning, CapEX-projekter og cost take out initiativer.

Om tordagen bliver der fulgt op på implementeringen af de i ugens løb aftalte projekter samt møder med papirleverandører, ad-hoc opgaver eller rapporteringsopgaver fra enten hovedkontoret eller min overordnede.

Fredag kan stå på et opfølgningsmøde med min chef for at diskutere forberedelse af kommende møder, e-mails eller anden relevant information, som jeg vil færdiggøre i løbet af dagen. Ugen kan også byde på en kort rejse til vores baltiske selskaber eller forberedelse til specielle arrangementer f.eks. præsentationer til brug ved besøg fra gruppen.

Generelt er Smurfit Kappa er meget udfordrende arbejdsplads med stor variation i opgaver, som gør, at hver arbejdsuge er forskellig.

Hvad bringer fremtiden?

Det er ikke til at sige, hvad fremtiden bringer, da verden er dynamisk. Jeg er meget glad for mit nuværende job, og livet har lært mig at nyde nuet i stedet for at tænke på, hvad fremtiden mon bringer. Det betyder dog ikke mangel på ambition, da det er et mål for mig at udvikle denne spændende og udfordrende virksomhed i en af de mest interessante brancher, som man kan forestille sig.

Hvad er mit råd til alle andre, der overvejer at søge job hos Smurfit Kappa?

Involver dig selv og tag ikke afstand fra udfordringer. Selvom du måske føler, at opgaverne er uoverkommelige og udover dit arbejdsområde, kan du altid få den nødvendige hjælp og opbakning fra dine kollegaer og overordnede.

Ledige stillinger

Er du interessert i at udvikle din karriere hos os?

Se ledige stillinger

Mød flere af vores medarbejdere

Læs mere om hvordan det er at være en det af vores team.

Mød flere af vores medarbejdere